Hvert år i november bliver gader og netbutikker fyldt med blinkende skilte, sorte bannere og løfter om vilde besparelser. Black Friday har på rekordtid indtaget Danmark og forvandlet en ellers almindelig fredag til et rendyrket shoppingfænomen. For nogle er dagen blevet årets højdepunkt, hvor ønskelisterne kan gøres kortere og julegaverne billigere. For andre vækker Black Friday frustration, bekymring og måske endda dårlig samvittighed.
Hvad er det egentlig ved Black Friday, der får danskerne til både at elske og hade udsalget? Hvorfor står vi i kø, klikker løs og lader os rive med, selv når vi godt ved, at vi måske ikke har brug for mere? I denne artikel dykker vi ned i danskernes forhold til Black Friday – fra traditionens oprindelse og den kollektive jagt på tilbud, til FOMO, klimabekymringer, mistillid til udsalgspriser og de følelser, der følger med. Velkommen til en rejse ind i danskernes ambivalente forhold til årets største udsalgsdag.
Historien bag Black Friday i Danmark
Black Friday stammer oprindeligt fra USA og markerer dagen efter Thanksgiving, hvor butikkerne traditionelt lokker med store rabatter og udsalg for at skyde julesalget i gang. I Danmark var det først omkring 2013, at de store detailkæder for alvor tog konceptet til sig.
Særligt elektronik- og tøjbutikker begyndte at markedsføre Black Friday med aggressive tilbud, og hurtigt blev dagen en fast del af det danske handelsliv. Danskerne tog lynhurtigt traditionen til sig, og allerede få år efter var Black Friday blevet årets største shoppedag – både i de fysiske butikker og online.
Siden da er det kun vokset, og i dag forbereder både forbrugere og butikker sig i ugevis på den store tilbudsjagt. Alligevel er der stadig diskussion om, hvorvidt Black Friday egentlig passer ind i dansk kultur, eller om det blot er endnu et amerikansk fænomen, vi ukritisk har adopteret.
Kulturen omkring tilbudsjagten
Kulturen omkring tilbudsjagten har efterhånden fået sit helt eget liv i Danmark, særligt omkring Black Friday. For mange danskere er det blevet en slags sport at jagte de bedste tilbud og planlægge, hvordan man får mest muligt for pengene.
Det handler ikke kun om at spare, men også om spændingen ved at finde et godt kup før alle andre – og måske endda dele det med venner eller på sociale medier.
Mange familier og vennegrupper gør det til en fælles aktivitet at gennemgå tilbudsaviser, udveksle tips og måske endda mødes fysisk eller digitalt for at sammenligne fund.
Samtidig er der opstået en vis stolthed over at finde det perfekte tilbud, nærmest som en moderne form for skattejagt, hvor både tålmodighed og snilde bliver sat på prøve. På den måde er tilbudsjagten under Black Friday blevet en social begivenhed, der samler folk om noget fælles – men også kan skabe konkurrence og stress i jagten på de bedste priser.
FOMO og frygten for at gå glip af noget
En stor del af Black Fridays tiltrækningskraft handler om FOMO – frygten for at gå glip af noget. Når annoncerne lokker med “begrænsede tilbud” og “kun i dag”, skaber det en følelse af, at man risikerer at miste en unik mulighed, hvis man ikke handler hurtigt.
For mange danskere betyder det, at de føler sig pressede til at træffe hurtige beslutninger og måske købe ting, de ellers ikke havde overvejet.
FOMO forstærkes yderligere af vennekredse og sociale medier, hvor man kan se andre prale af deres gode køb.
Denne sociale dynamik gør, at Black Friday ikke blot handler om rabatter, men også om at være en del af fællesskabet og ikke stå tilbage som den eneste, der ikke fik del i “festen”. Frygten for at gå glip af et godt tilbud bliver derfor en stærk drivkraft, der påvirker vores adfærd og ofte får os til at handle mere impulsivt end normalt.
Miljø, overforbrug og den dårlige samvittighed
Selvom Black Friday for mange danskere er lig med gode tilbud og muligheden for at spare penge, følger der ofte en bagside med festen. Dagen er nemlig blevet et symbol på det overforbrug, som præger vores moderne livsstil, og det kan give dårlig samvittighed hos forbrugerne.
Mange bliver mindet om de miljømæssige konsekvenser ved at købe ting, de måske ikke har brug for, og at produktionen og transporten af de mange varer sætter et stort aftryk på klimaet.
Diskussionen om bæredygtighed fylder mere, og flere danskere oplever en indre konflikt mellem ønsket om at gøre en god handel og bevidstheden om, at overforbruget ikke gavner miljøet. Det kan give en følelse af at være fanget i et dilemma, hvor den dårlige samvittighed lurer lige under overfladen – især når de gode tilbud frister, men planeten betaler prisen.
De sociale medier og Black Friday-hypen
På de sociale medier eksploderer Black Friday-hypen ofte i ugerne op til udsalgsdagen. Platforme som Facebook, Instagram og TikTok fyldes med reklamer, nedtællinger, influencere, der viser deres “must buys”, og venner, der deler tips til de bedste tilbud.
For mange danskere bliver det næsten umuligt at undgå at blive konfronteret med Black Friday – uanset om man aktivt søger tilbud eller ej. Sociale medier bidrager til at skabe en stemning af, at “alle” deltager i udsalget, og at man går glip af noget, hvis ikke man er med.
Samtidig bliver shopping gjort til en social aktivitet, hvor man sammenligner køb og deler oplevelser. Den massive eksponering kan både forstærke glæden ved at gøre et kup, men den kan også skabe et pres og en følelse af, at man burde slå til – også selvom man egentlig ikke manglede noget.
Butikkerne snyder – eller gør de?
Når Black Friday ruller over Danmark, opstår spørgsmålet år efter år: Snydes forbrugerne egentlig af butikkerne, eller er det bare en myte? Mange danskere føler sig mistænksomme, når de ser de markante besparelser, som reklameres med, og historierne om “kunstigt” hævede førpriser eller varer, der aldrig reelt har kostet det, de påstås at have kostet, florerer hyppigt i medierne og på sociale platforme.
Få mere information om black friday ved at besøge www.blackfriday.dk
>>
Flere undersøgelser fra blandt andet Forbrugerrådet Tænk har da også vist, at en del butikker benytter sig af tvivlsomme prissætningstricks, hvor prisen på en vare hæves op til Black Friday, for derefter at blive sat ned til det “oprindelige” niveau – alt sammen for at få rabatten til at se større ud, end den reelt er.
Samtidig oplever mange forbrugere, at de rabatter, der bliver lovet, i virkeligheden kun gælder et begrænset udvalg af varer, mens andre produkter sælges til normalpris eller endda dyrere.
På den anden side peger branchen selv på, at de fleste butikker følger lovgivningen og faktisk tilbyder reelle rabatter på store dele af sortimentet.
De mener, at Black Friday er blevet en vigtig anledning til at rydde ud i lagrene og give kunderne gode tilbud, som de ellers ikke ville få.
I sidste ende kan det være svært for den almindelige forbruger at gennemskue, hvornår et tilbud virkelig er så godt, som det ser ud, og hvornår der er tale om markedsføringstricks. Det er måske netop denne usikkerhed, der både tiltrækker og frastøder danskerne, og som gør, at Black Friday år efter år afføder diskussioner om, hvorvidt butikkerne snyder – eller om de blot spiller spillet, som markedsføringsreglerne tillader.
Danskernes delte følelser: Kærlighed og had
For mange danskere er Black Friday en dag, der vækker stærke følelser – både positive og negative. På den ene side elsker vi følelsen af at gøre et kup og spare penge på varer, vi måske længe har haft i kikkerten.
Det giver et lille sus af glæde og tilfredsstillelse, når man endelig får fingrene i det gode tilbud. På den anden side kan dagen også vække irritation og frustration. Nogle føler sig pressede af det voldsomme reklamebombardement, og mange bliver skeptiske over for, om tilbuddene nu også er så gode, som butikkerne lover.
Desuden kan den massive fokus på forbrug og jagten på det næste køb give dårlig samvittighed – både overfor miljøet og overfor ens egen pengepung. Derfor er Black Friday for mange danskere en dag, der balancerer mellem spænding og modvilje, hvor glæden ved at spare ofte følges af tvivl og eftertanke.