Book en tid
Åben menu
  • Diætist: Sund kost og vaneændringer
  • Diætist: Sund kost og vaneændringer
  • Diætist: Sund kost og vaneændringer
  • Diætist: Sund kost og vaneændringer

Diætist: Sund kost og vaneændringer

Om det handler om at opnå et vægttab eller en vægtøgning, fødevareallergi, mavegener eller at spise, så du undgår eller forværrer livsstilsrelateret sygdomme, kan det være svært selv at overskue, hvad du må, skal og burde spise. Det kan samtidig føles som en kæmpe omvæltning af ens hverdag, for at få det bedre.  

Vores diætister kan hjælpe dig med:

Vægttab, vaneændring og overspisning

Du kender nok at have sat en masse restriktioner op for, hvad du må og ikke må, som så ender i tanken ”Så kan det hele også være lige meget”, når du nu alligevel ikke kan overholde det.

Den simple forklaring er, at forbud giver dig endnu mere lyst til alt det, du forbyder dig selv – derfor ender du tit med at overspise, når du har opgivet din kur. Du skal derimod opgive restriktioner og forbud og finde det, som giver mening i din hverdag – ellers når du aldrig i mål.

Måske du er typen, som spiser med følelserne, eller som spiser mere, end du er bevidst om i løbet af dagen. Vores diætister er uddannede vane- og overspisningscoaches, og vil også give dine vaner et eftersyn. Derudfra vil I sammen kunne finde de redskaber, du har brug for til at ændre dine vaner, så du får en afbalanceret livsstil, hvor du har det godt både psykisk og fysisk – uden forbud og med nydelse i fokus. 

Ved at fastlægge dine vaner kan vi hjælpe dig med nye sunde vaner – der varer ved.

Vægtøgning – få hjælp til din undervægt

Undervægt kan være lige så stor en udfordring som overvægt. For nogen kan undervægt være forbundet med at have problemer med at tage på og holde vægten. Men kan også komme pga. sygdom. Der findes ikke noget quick-fix til at tage på, så vi finder den løsning, der passer lige netop til dig.

Mavegener / smerter i tarmen

Mange oplever oppustethed, mavesmerter, kvalme og/eller varierende afføringsmønster. Der kan være mange grunde til, hvorfor maven reagerer som den gør – som oftest skyldes det vores livsstil eller, at maven reagerer på visse fødevarer. Det er ofte svært for lægerne at finde en diagnose, og mange ender med diagnosen irriteret tyktarm, som oftest kan forbedres ved en mindre kostomlægning eller at følge en special udviklet diæt, kaldet LOW FODMAP.

Fødevareallergi

Overfølsomhed eller allergier overfor fødevarer, kan føles som et stort indgreb i ens hverdag, når det skal indføres, og der kan samtidig være mange ”fælder”, hvor man ikke kunne forestille sig, at allergenerne gemmer sig. Diætisterne kan hjælpe med allergier og intolerancer som for eksempel laktose, hvede og cøliaki.

Kost og migræne

De fleste ved godt, at chokolade, rødvin og ost kan udløse hovedpine. Men der er flere forskellige stoffer eller lavt blodsukker, der kan udløse et migræneanfald. En diætist og vanecoach kan derfor være med til at kortlægge din kost, og se om der er nogle bestemte fødevarer, som udløser anfaldende. Kosten kan måske ikke fjerne det helt, men oftest vil det kunne mindske dine anfald, og mange oplever også at kunne trappe væsentligt ned på deres forbrug af smertestillende.  

Livsstils relateret sygdomme (fx hjertekar, forhøjet kolesterol, diabetes, KOL, depression)

Den rette kost kan have en forebyggende og sænkende effekt på din livsstilrelateret sygdom. Nogle får rettet kosten til, fordi de er i risikozonen, mens andre allerede har sygdomme, som kan forbedres ved at spise anderledes. Det kan være med til at reducere mængden af medicin og give mere energi.

Kost til ældre

Vores behov for kost ændrer sig igennem livet. Energiniveauet falder oftest jo ældre vi bliver, og derfor skal man nå det samme indtag af vitaminer og mineraler ved en mindre mængde mad og drikke. Det er derfor vigtigt at få en kost med et højt næringsindhold og mere protein for at forebygge det muskeltab, som sker med alderen.

Kostplaner uden forbud

Ved din første samtale med diætisten, vil det være fokus på dit mål, hvordan dine vaner er og din hverdag. Derudfra vil vi i fællesskab vurdere om en kostplan er relevant for dig. Hvis dette gør sig gældende, vil din personlige kostplan blive sammensat med udgangspunkt i DIG – således at det bliver et redskab, der giver dig den forandring, DU ønsker, og som efterfølgende også varer ved.  Alt er tilladt i de rette mængder.

Hvem er vi? Kort fortalt!

Vi er tre autoriserede kliniske diætister og er desuden vane- og overspisningscoaches, og i vores vejledninger tager udgangspunkt i DIG - i dine vaner og din hverdag! Det gør vi for, at vi sammen kan finde frem til de redskaber og værktøjer, som kan hjælpe DIG til at skabe den forandring, DU ønsker, og som også efterfølgende varer ved.

Vi har en god og bred erfaring inden for professionel vejledning inden for kost og sundhed. For os handler sunde vaner ikke om restriktioner, forbud og alt-eller-intet-tanker. Derimod handler det både om glæde, livskvalitet og det at have en afbalanceret livsstil.

Vores vejledning og motivation bidrager derfor til, at du opnår dine mål gennem håndgribelige og individuelle værktøjer. Kort sagt hjælper vi dig til en sundere hverdag!

 diaetister/diaetister-vanecoaches-horsens.png

Er du i tvivl om en diætist eller vanecoach er noget for dig - eller hvilken diætist, der er den rette for dig - så er du altid velkommen til at booke 10 min. gratis og uforpligtende konsultation for at se om kemien er der.

Læs mere og book din tid online her 

Book din tid online her

Diætisterne kan hjælpe dig med:  

  • Vægttab

  • Vægtøgning

  • Vaneændring

  • Overvægt

  • Overspisning 

  • Mave- og tarmproblemer

  • Fødevareallergi

  • Cøliaki (glutenintolerance)

  • Diabetes

  • Kost ift. KOL

  • Kost ift. hjerte-kar-sygdomme

  • Nyresyge

  • Forhøjet blodtryk

  • Forhøjet kolesterol

  • Endometriose

  • Livet efter en fedmeoperation

  • Kost til ældre

  • Stress/angst/depression

  • Graviditet

Individuel eller gruppebaseret undervisning

Konsultationerne kan foregå i: 
Som udgangspunkt i Sundhedshuset, men træner du i Fit&Sund Dagnæs eller Guldberghus kommer vi gerne forbi dig, hvor vi kan tage en snak og konsultation med dig.

Kontakt:
E: horsens@proaktivdiaetist.dk
T: 9244 4519 / 5181 6219 

Mulighed for tilskud fra Sygeforsikringen "danmark" 
Læs mere her

 

  • Jeg har de sidste par år været igennem en personlig livsstilændring, hvor det blandt andet har lykkes mig at opnå et stort vægttab. Det har også indebåret at jeg har måttet kigge på min kost udover den træning jeg ellers ligger for dagen. Men i løbet af de par år har jeg selvfølgelig draget mig en del erfaring indenfor for kost-området, hvor jeg både har læst op, uddannet mig og mødt personer som jeg har opnået viden af.

    Men det betyder ikke at jeg ikke stadig har brug for sparring og råd til at få justeret og skruet på nogle ting.

    Derfor valgte jeg at benytte mig af proaktiv Diætist og Vanecoach, hvor jeg startede med en behagelig opstartssamtale, hvor jeg kom ind på min situation, hvordan jeg ønskede hjælp til først og fremmest at bibeholde mit vægttab, men samtidig lige få hul på den byld, så den sidste håndfuld kilo jeg ønsker at tabe, vil blive realistisk at opnå.

    Jeg har efterfølgende haft en opfølgningssamtale og booket en ny et par måneder ude i fremtiden, så vi kan følge lidt op på de punkter vi har aftalt imellem os og eventuel se om der er noget der fungere eller ej, så man kan få rette og justeret til. Jeg har derfor haft rigtig god gavn af at være forbi proaktivs diætist og kan varmt anbefale dem, hvis man har brug for gode råd og sparring omkring kost og sund livsstil.

    Ronni, 35 år

bubblemedia